Dalums Indspark

Dalums indspark                                                                                          19/04/2023

Senior Advisor og Headhunter Christen Dalum tidligere Managing Partner i Heidrick & Struggles, peger på nogle væsentlige faktorer der indgår i ”Rekrutteringens ligning”.

Det er svært at vælge den helt rigtige kandidat til den ledige stilling, fordi der altid opereres med nogle ubekendte faktorer for at afdække kandidatens personlighed og evner i forhold til stillingens krav. Disse afgørende kompetencer kan normalt først bevises, når personen har været i stillingen i en repræsentativ periode. Andre data er kendte størrelser.  Rekrutteringens ligning er derfor svær at løse – måske umulig? Eller?

Dette ”DALUMS INDSPARK”…… skal læses som et bidrag til at sætte mere fokus på denne vigtige beslutningsproces, hvor grundighed, metodevalg, intuition + lidt ”held”, kan sikre at det endelige valg bliver en succes.  I vores bog ”Må den bedste kandidat vinde” fra forlaget Frydenlund i 2021 behandles disse faktorer.  

  1. Interviews – grib fat i forhold kandidaten fremlægger og stil spørgsmål hertil i stedet for at bruge interviewskema med spørgsmål kandidaten har øvet sig på at svare rigtigt til! I uforberedthedens lys kommer det ubevidste og sandfærdige, herunder potentiale og personlighedstræk, mere til syne – et Case-Interview kan også være et godt supplement – igen bedst uden forberedelse for kandidaten.
  2. Referencer – husk at de fleste vil tale ”godt” om den der tages reference på! Find andre veje og måder på at få oplysninger fra fortiden, vigtigt at sammensætte disse udtalelser rigtigt for at kunne danne et virkelighedsbaseret indtryk. Fortrolighed og etik er her vigtige forhold.
  3. Intuition – svært at dokumentere, men det kan underbygges. I virkeligheden er den afgørende faktor i en beslutning ofte intuition. Her kan og skal Search konsulenten vise duelighed på samme måde som en læge kan diagnosticere en patient baseret på samtale og prøver! 
  4. Test kan være nyttige og indikerende som diskussionsgrundlag af resultatet.

Rigtig brug af forannævnte metoder – kan tilnærmelsesvis løse ligningen og derved være beslutningsgrundlag for endelig ansættelse. Men ligningens facit ligger først ved en måling af kandidatens indsats efter 6-12 mdr. og husk at Onboarding støtte i den periode kan forstærke den valgte kandidats succes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *