Fremtidens CEO Profil

Dalums indspark                                                                                                    21.03.2023

NYE kompetencer som fremtidens CEO skal have!

Headhunter Christen Dalum, ESDA International – www.esda.dk  udpeger nogle væsentlige kompetencer der nu prioriteres for fremtidens CEO.

Flere og flere nye CEO-stillinger besættes med personer der ikke nødvendigvis har dokumenterede erfaringer fra samme eller sammenlignelige industrier/brancher, men har dokumenteret at have en række andre og relevante personlige- og ledelsesmæssige evner. Seneste kendte eksempel herpå er valget af Carlsbergs nye topchef, som har helt andre industrierfaringer end det Carlsberg repræsenterer.

Med min erfaring fra mere end 400 rekrutteringer på C-level niveau var der tidligere i kravs profilerne langt flere krav om specifikke industrikompetencer og færre krav om andre, mere personlige og ledelsesmæssige kompetencer. Dette på trods af at – når noget gik galt – var årsagen ofte på det personlige område. Reduceres risikoen for en fejlansættelse ved en sådan omprioritering?

Dette ”indspark” skal således forstås som et bidrag til at igangsætte en bredere debat om denne problemstilling.

Efterfølgende nævnes en række af de kompetencer (9), der på det seneste er fremhævet som vigtige at have, for fremtidens CEO:

  1. Evne at fastholde stærk fokus på kerneforretningen
  2. Sikre en rigtig strategi og kunne eksekvere denne ud i alle led
  3. Være stærk analytisk, visionær og nysgerrig
  4. Have en klar og synlig ledelsesprofil med entydige retningslinjer
  5. Skal være omstillingsparat på væsentlige områder
  6. Skabe løbende diversitet i organisationen, flere kvinder i lederroller
  7. Køligt syn på ledelse – sæt altid de bedste spillere på holdet
  8. Hurtig til at forstå den nye industri
  9. Prioritere koblingen imellem aktionærværdi og bæredygtighed

Denne omprioritering ændrer også væsentlige elementer i rekrutteringsprocessen generelt og specifikt for de kandidater der indtræder i et forløb.  Fordi forannævnte evner og kompetencer bliver afgørende for det endelige valg af den nye topchef. Bestyrelsen og dens rådgivere må derfor sikre sig at disse, nu højt prioriterede kompetencer, også kan dokumenteres i en ansættelses proces – det bliver udfordringen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *